Vedtægter for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.

§ 1 Formål

Foreningens formål er at være samlingssted for Bjerringbro og omegns lystfiskere og sikre de bedst mulige betingelser for lystfiskeri i Gudenåen og nærliggende vande ved

- at erhverve og administrere fiskerettigheder for medlemmer og fisketurister
- at sikre en sund og naturlig fiskebestand gennem vandløbs- og fiskepleje
- at arrangere konkurrencer, fisketure og anden form for socialt samvær for medlemmerne
- at oplyse offentligheden om de rekreative lystfiskerværdier ved foreningens fiskevand.
- at udpege og bistå ved vandløbsforbedringsprojektet i lokalområdet.
- at gennemføre kontrol af fiskerettigheder, herunder oplyse om regler og holdninger til lystfiskeri i foreningen.

Foreningen er hjemmehørende i Bjerringbro, under Viborg kommune.

 

§ 2 Medlemskab

1. Bestyrelsen optager nye medlemmer.

2. Medlemstyper
Der er følgende medlemstyper i foreningen:

  - Senior
  - Pensionist (følger folkepensionsalderen *)
  - Ungdom 18-25 år (*)
  - Junior under 18 år (*)
  - Familie (forudsætter samme folkeregister adresse)
  - Lodsejer
  - Støttemedlem

* opgøres pr. 1.marts.

3. Som medlem optages borgere med folkeregisteradresse i "Bjerringbro eller Hvorslev kommuner anno 2006". Herudover kan optages medlemmer, bosat udenfor ovennævnte lokalområde. Det samlede antal seniorer og pensionister tilstræbes at være maksimalt 600 personer + lodsejere. Ved større interesse oprettes der venteliste i den rækkefølge man henvender sig til bestyrelsen. Personer med folkeregisteradresse i Bjerringbro eller Hvorslev kommuner anno 2006 tilbydes medlemskab uanset at der er venteliste.

4. Medfiskeri og Medfiskeret. Bestyrelsen bemyndiges til at
  - træffe aftaler om medfiskeri for andre foreninger i foreningens fiskevand eller dele deraf
  - træffe aftaler om medfiskeret hos andre foreninger.

Bestyrelsen skal orientere om indgåede aftaler på generalforsamlingen som en del af bestyrelsens beretning.

5. Lodsejere med hvem foreningen har indgået lejeaftale om fiskeret optages automatisk som kontingentfri medlemmer.

6. Medlemmer af foreningen må ikke, ved overbud eller på anden måde søge at købe fiskeret, hvor foreningen har eller har mistet fiskeretten. Bliver et medlem lodsejer til foreningens fiskevand, skal fiskeretten tilbydes foreningen på samme vilkår som alle andre lodsejere.

7. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem der, efter én skriftlig irettesættelse, vedvarende bryder foreningens vedtægter eller bestyrelsens henvisninger. Eksklusion kan af vedkommende eller medlemmer indankes for generalforsamlingen, der ved simpelt stemmeflertal afgør sagen endeligt.
Eksklusionssager skal opføres på dagsordenen som 1. punkt efter valg af dirigent og stemmetællere. 

8. Æresmedlemmer udpeges af bestyrelsen og er kontingentfrie så længe de ønsker det.

9. Bestyrelsen kan tildele kontingentfrit medlemskab til medlemmer der udfører et tillidshverv eller på anden vis yder en særlig stor indsats for foreningen og/eller Gudenåen.  

§ 3 Regler for fiskeri

1. Fiskeri i foreningens fiskevand kræver gyldigt fiskekort og indløst obligatorisk fisketegn i henhold til gældende lov.

2. Fiskeri må kun foregå med stang og snøre. Anvendelse af enhver form for selvfiskende redskaber, såsom krogliner, ruser og lignende, er forbudt. Undtaget herfra er lodsejeres lovlige fiskeri med ruser på deres private ejendom. Bortset fra Tange Sø må der må ikke dørges fra båd i foreningens fiskevand.

3. De mindstemål, fredningstider og særfredninger, der gælder i foreningens fiskevand, skal til enhver tid overholdes.

4. Når lystfiskeri udøves, skal medlemskortet bæres synligt og på forlangende fremvises for opsynet og lodsejere samt enhver, som selv fremviser gyldigt kort. Kortet er strengt personligt, og misbrug vil medføre strafansvar.

5. Lystfiskere har kun ret til at færdes umiddelbart ved å-bredden og må ikke henkaste fiskekroge, fiskesnøre, papir eller andet affald i engene. Lodsejerens ruser m.m. må ikke røres. Hegn, græs eller afgrøder må ikke beskadiges. Hegn og led skal lukkes. Al kørsel til fiskevandet skal foregå efter kørselsvejledningen, og der skal parkeres på de anviste P-pladser. Enhver lystfisker skal udvise hensynsfuldhed og forståelse for lodsejere og andre fiskere.

6. Bestyrelsen er bemyndiget til at udstede og fastsætte antal, samt pris, på dag- eller ugekort til hele eller dele af foreningens fiskevand til ikke-medlemmer. Fastsættelse af antal dag- eller ugekort sker under hensyntagen til antal medlemmer og samarbejde med øvrige sportsfiskerforeninger.

 

§ 4 Kontingent

1. Kontingent og indmeldelsesgebyr fastsættes af bestyrelsen og forelægges på den årlige generalforsamling. Juniorer betaler ikke indmeldelsesgebyr.

Ved indmeldelse frem til 15.november betales fuld kontingent for medlemsperioden. Ved indmeldelse i perioden 16. november til 28/29 februar betales et reduceret kontingent fastsat af bestyrelsen.
Medlemsperioden er fra 1.marts til 28./29. februar.

2. Kontingent opkræves i januar måned og gælder fra 1.marts til 28/29.februar det efterfølgende år. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt rettidigt er det pågældende medlem at betragte som udmeldt. Optagelse igen sker jf. vedtægterne i § 2.

3. Børn under 12 år og børn under 15 år ifølge med et voksent medlem kan fiske gratis i foreningens vande.

4. Indmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen.

 

§ 5 Bestyrelsen

1. Bestyrelsen består af 7-9 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling for en 2-årig periode. På hver generalforsamling afgår skiftevis 4-5 og 3-4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde med formand, kasserer og sekretær.

Formand og kasserer afgår ikke samme år.


2. Generalforsamlingen vælger for en 2-årig periode 2 revisorer, som afgår skiftevis hvert år. Endvidere vælges hvert år 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisorsuppleant.
Bestyrelsessuppleanter har ret til at deltage ved bestyrelsesmøder som observatør.

3. Formanden tegner foreningen med følgende undtagelser:
  - Ved indgåelse af skriftlige aftaler og kontrakter tegnes foreningen af formanden og
    yderligere mindst et bestyrelsesmedlem
  - Ved optagelse af lån og ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes
    foreningen af den samlede bestyrelse

4 Kassereren forvalter foreningens midler efter bestyrelsen anvisninger.
Kassereren står for indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren råder i den forbindelse over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, ligesom kasseren må indgå aftale med banken herom.

5. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen"

6. Et medlem kan kun vælges, såfremt vedkommende er til stede på generalforsamlingen eller skriftligt har tilkendegivet at ville modtage valg.

7. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle afstemninger er skriftlige, såfremt et medlem forlanger det.

8. Der føres en forhandlingsprotokol.

9. Bestyrelsen kan nedsætte diverse udvalg til varetagelse af fornødne arbejdsopgaver.

10. Udgifter til foreningsanliggender kan betales af foreningen efter bestyrelsens skøn.

 

§ 6 Juniorafdelingen

Juniorafdelingen er underlagt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, og derudover gælder følgende:

1. Optagelse som juniormedlem kan ske til og med det fyldte 17. år

2. Juniorafdelingen har egen bestyrelse, som arbejder tæt sammen med seniorbestyrelsen og er ansvarlig over for denne. Juniorbestyrelsen består af 4 juniormedlemmer, og 1 seniormedlem udpeget af seniorbestyrelsen.

3. Juniorafdelingen afholder selvstændig generalforsamling hvert år i november måned. Medlemskab giver ret til deltagelse i seniorgeneralforsamlingen, men uden stemmeret. Juniormedlemskab giver adgang til alle fælles junior/senior arrangementer og aktiviteter i foreningen.

4. Juniorklubbens formand og øvrige voksne, der omgås juniormedlemmer og afdelingens økonomiske midler, skal godkendes af foreningsbestyrelsen ved at fremvise straffeattest. Godkendelsen skal indskrives i forhandlingsprotokollen, med optegnelse af tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 

§ 7 Generalforsamlingen

1. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år den 1. torsdag i december måned og indvarsles i medlemsbladet, foreningens hjemmeside og/eller dagspressen med mindst 8 dages varsel. Indvarslingen skal indeholde dagsorden jævnfør §7 stk 4.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.

2. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde skriftligt senest 30. oktober.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være tilgængelige for medlemmerne, på foreningens hjemmeside, senest 8 dage inden generalforsamlingen.

3. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel ved bekendtgørelse i medlemsbladet, foreningens hjemmeside eller dagspressen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og evt. forslag til vedtægtsændringer. Ligeledes kan 25 medlemmer efter samme regler skriftligt forlange indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

4. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles i nævnte rækkefølge:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af 2 stemmetællere
  3. Beslutning vedr. eksklusionssager jf. §2 - (dog kun hvis der er nogen sager)
  4. Aflæggelse af bestyrelsens beretning om det forløbne år, samt bestyrelsens planer for det kommende år
  5. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
  6. Behandling af rettidigt fremsendte forslag
  7. Orientering om budget herunder kontingent
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  9. Valg af revisor og suppleant
  10. Eventuelt (under "eventuelt" kan der ikke sættes forslag til afstemning)

 

5. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle afstemninger er skriftlige, såfremt et medlem forlanger det.

6. Støttemedlemmer har ikke adgang og stemmeret på generalforsamlingen.

 

§ 8 Regnskab

Regnskabsåret er fra 1. November til 31. Oktober.

Regnskabet skal fremlægges for og godkendes af generalforsamlingen.

Regnskabet skal være underskrevet af revisorer og kasseren.

§ 9 Ændring af vedtægterne

1. Ændring af vedtægterne kan kun ske på generalforsamlingen, og vedtagelse kræver 3/5 af de afgivne stemmer.

2. Ændringsforslag til vedtægterne skal være tilgængelige for medlemmerne på foreningens hjemmeside, eller kunne rekvireres hos bestyrelsen, senest 8 dage inden generalforsamlingen.

 

§ 10 Foreningens opløsning

Foreningens opløsning kan kun vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, som skal afholdes med mindst én og højst to måneders mellemrum, efterfulgt af en skriftlig urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. Vedtagelse kræver 3/4 af de afgivne stemmer. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens aktiver lignende almennyttige lystfiskeraktiviteter i efter den opløsende generalforsamlings nærmere beslutning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

Historik:

  • Således vedtaget på ordinær generalforsamling 5. december 2013
    (justering af kontingentperiode frem til 31.januar efterfølgende år,  §4 stk2 )
  • Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 18. april 2006.
    (justering i.f.m. sammmenlægning af kommuner)
  • Således vedtaget på den ordinære generalforsamling 3.december 2015
    (Bestyrelsen fastsætter kontingent og orienterer generalforsamlingen herom + Dagsorden for generalforsamlinger defineret i vedtægter + andre mindre justeringer)
  • Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 27.marts 2017 (Støttemedlem)
  • Således vedtaget på ordinær generalforsamling 7.december 2017 (medlemsskab §2 stk 3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

***********************************************************

De gamle vedtægter der ikke længere re gældende:

 

§ 1 Formål

Foreningens formål er at være samlingssted for Bjerringbro og omegns lystfiskere og sikre de bedst mulige betingelser for lystfiskeri i Gudenåen og nærliggende vande ved

- at erhverve og administrere fiskerettigheder for medlemmer og fisketurister.
- at sikre en sund og naturlig fiskebestand gennem vandløbs- og fiskepleje.
- at arrangere konkurrencer, fisketure og anden form for socialt samvær for medlemmerne.

- at oplyse offentligheden om de rekreative lystfiskerværdier ved foreningens fiskevand.

- at udpege og bistå ved vandløbsforbedringsprojektet i lokalområdet.

- at gennemføre kontrol af fiskerettigheder, herunder oplyse om regler og holdninger til lystfiskeri i foreningen.

Foreningen er hjemmehørende i Bjerringbro, under Viborg kommune.

 

§ 2 Medlemskab

1. Bestyrelsen optager nye medlemmer.

2. Som medlem optages borgere med bopæl i "Bjerringbro og Hvorslev kommuner anno 2006". Herudover kan optages medlemmer, bosat udenfor ovennævnte lokalområde. Det samlede antal seniorer og pensionister tilstræbes at være maksimalt 600 personer + lodsejere. Ved større interesse oprettes der venteliste i den rækkefølge man henvender sig til bestyrelsen.

Aftaler og prisfastsættelse for medfiskeri til dele af fiskevandet for andre sportsfiskerforeninger, skal altid godkendes af generalforsamlingen.

3. Lodsejere med hvem foreningen har indgået lejeaftale om fiskeret optages automatisk som kontingentfri medlemmer.

4. Medlemmer af foreningen må ikke, ved overbud eller på anden måde søge at købe fiskeret, hvor foreningen har eller har mistet fiskeretten. Bliver et medlem lodsejer til foreningens fiskevand, skal fiskeretten tilbydes foreningen på samme vilkår som alle andre lodsejere.

5. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem der, efter én skriftlig irettesættelse, vedvarende bryder foreningens vedtægter eller bestyrelsens henvisninger. Eksklusion kan af vedkommende eller medlemmer indankes for generalforsamlingen, der ved simpelt stemmeflertal afgør sagen endeligt.

Eksklusionssager skal opføres på dagsordenen som 1. punkt efter valg af dirigent. 

 

§ 3 Regler for fiskeri

1. Fiskeri i foreningens fiskevand kræver gyldigt fiskekort og indløst obligatorisk fisketegn i henhold til gældende lov.

2. Fiskeri må kun foregå med stang og snøre. Anvendelse af enhver form for selvfiskende redskaber, såsom krogliner, ruser og lignende, er forbudt. Undtaget herfra er lodsejeres lovlige fiskeri med ruser på deres private ejendom. Bortset fra Tange Sø må der må ikke dørges fra båd i foreningens fiskevand.

3. De mindstemål, fredningstider og særfredninger, der gælder i foreningens fiskevand, skal til enhver tid overholdes.

4. Når lystfiskeri udøves, skal medlemskortet bæres synligt og på forlangende fremvises for opsynet og lodsejere samt enhver, som selv fremviser gyldigt kort. Kortet er strengt personligt, og misbrug vil medføre strafansvar.

5. Lystfiskere har kun ret til at færdes umiddelbart ved åbredden og må ikke henkaste fiskekroge, fiskesnøre, papir eller andet affald i engene. Lodsejerens ruser m.m. må ikke røres. Hegn, græs eller afgrøder må ikke beskadiges. Hegn og led skal lukkes. Al kørsel til fiskevandet skal foregå efter kørselsvejledningen, og der skal parkeres på de anviste P-pladser. Enhver lystfisker skal udvise hensynsfuldhed og forståelse for lodsejere og andre fiskere.

6. Bestyrelsen er bemyndiget til at udstede og fastsætte antal, samt pris, på dag- eller ugekort til hele eller dele af foreningens fiskevand til ikke-medlemmer. Fastsættelse af antal dag- eller ugekort sker under hensyntagen til antal medlemmer og samarbejde med øvrige sportsfiskerforeninger.

 

§ 4 Kontingent

1. Kontingent og indskud fastsættes på den årlige generalforsamling. Der betales fuldt kontingent for det kalenderår, hvori indmeldelsen sker. Juniorer betaler ikke indmeldelsesgebyr.

2. Kontingent opkræves i januar måned og gælder til 31. januar det efterfølgende år. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt rettidigt er det pågældende medlem at betragte som udmeldt. Optagelse igen sker jf. vedtægterne i § 2.

3. Børn under 12 år og børn under 15 år ifølge med et voksent medlem kan fiske gratis i foreningens vande.

4. Pensionistkontingent gælder udelukkende for folkepensionister.

5. Indmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen.

 

§ 5 Bestyrelsen

1. Bestyrelsen består af 7 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling for en 2-årig periode. På hver generalforsamling afgår skiftevis 4 og 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde med formand, kasserer og sekretær.

2. Generalforsamlingen vælger for en 2-årig periode 2 revisorer, som afgår skiftevis hvert år. Formand og kasserer afgår ikke samme år.

Endvidere vælges hvert år 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisorsuppleant.

Bestyrelsessuppleanter har ret til at deltage ved bestyrelsesmøder som observatør.

3. Formanden tegner foreningen over for Viborg kommune, og kassereren forvalter foreningens midler efter bestyrelsens anvisninger.

4. Et medlem kan kun vælges, såfremt vedkommende er til stede på generalforsamlingen eller skriftligt har tilkendegivet at ville modtage valg.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle afstemninger er skriftlige, såfremt et medlem forlanger det.

5. Der føres en forhandlingsprotokol.

6. Bestyrelsen kan nedsætte diverse udvalg til varetagelse af fornødne arbejdsopgaver.

7. Udgifter til foreningsanliggender kan betales af foreningen efter bestyrelsens skøn.

 

§ 6 Juniorafdelingen

Juniorafdelingen er underlagt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, og derudover gælder følgende:

1. Optagelse som juniormedlem kan ske til og med det fyldte 17. år

2. Juniorafdelingen har egen bestyrelse, som arbejder tæt sammen med seniorbestyrelsen og er ansvarlig over for denne. Juniorbestyrelsen består af 4 juniormedlemmer, og 1 seniormedlem udpeget af seniorbestyrelsen.

3. Juniorafdelingen afholder selvstændig generalforsamling hvert år i november måned. Medlemskab giver ret til deltagelse i seniorgeneralforsamlingen, men uden stemmeret. Juniormedlemskab giver adgang til alle fælles junior/senior arrangementer og aktiviteter i foreningen.

4. Juniorklubbens formand og øvrige voksne, der omgås juniormedlemmer og afdelingens økonomiske midler, skal godkendes af foreningsbestyrelsen ved at fremvise straffeattest. Godkendelsen skal indskrives i forhandlingsprotokollen, med optegnelse af tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 

§ 7 Generalforsamlingen

1. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år den 1. torsdag i december måned og indvarsles i medlemsbladet, foreningens hjemmeside og/eller dagspressen med mindst 8 dages varsel. Indvarslingen skal indeholde dagsorden og evt. forslag til vedtægtsændringer. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.

2. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde skriftligt senest 30. oktober.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være tilgængelige for medlemmerne, på foreningens hjemmeside, senest 8 dage inden generalforsamlingen.

3. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel ved bekendtgørelse i medlemsbladet, foreningens hjemmeside eller dagspressen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og evt. forslag til vedtægtsændringer. Ligeledes kan 25 medlemmer efter samme regler skriftligt forlange indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

 

§ 8 Regnskabsåret

Regnskabsåret er fra 1. November til 31. Oktober.

Regnskabet skal fremlægges for og godkendes af generalforsamlingen.

 

§ 9 Ændring af vedtægterne

1. Ændring af vedtægterne kan kun ske på generalforsamlingen, og vedtagelse kræver 3/5 af de afgivne stemmer.

2. Ændringsforslag til vedtægterne skal være tilgængelige for medlemmerne på foreningens hjemmeside, eller kunne rekvireres hos bestyrelsen, senest 8 dage inden generalforsamlingen.

 

§ 10 Foreningens opløsning

Foreningens opløsning kan kun vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, som skal afholdes med mindst én og højst to måneders mellemrum, efterfulgt af en skriftlig urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. Vedtagelse kræver 3/4 af de afgivne stemmer. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens aktiver lignende almennyttige lystfiskeraktiviteter i efter den opløsende generalforsamlings nærmere beslutning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

Historik:

  • Således vedtaget på ordinær generalforsamliing 1. december 2016
    (justering mht. imdmeldelsesgebyr, familiemedlem oprettet og tegning af forening og forvaltning af foreningens midler præciseret)
  • Således vedtaget på ordinær generalforsamliing 3. december 2015
    (Vedtægter opdateret så de afspejler den hidtidige praksis. Fx ved at beskrive dagsorden for generalforsamlingen. Desuden er det præciseret hvad der skal stemmes om ved en generalforsamling og hvad der orienteres om)
  • Således vedtaget på ordinær generalforsamling 5. december 2013
    (justering af kontingentperiode frem til 31.januar efterfølgende år,  §4 stk2 )
  • Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 18. april 2006.
    (justering ifm. sammmenlægning af kommuner)

 

 


Sidst Redigeret 28-12 2017 af Per Frost Vedsted