Bestandsanalyse laks i Gudenå

BSF opfordrer til at alle laks genudsættes i uge 41-44 af hensyn til bestandsanalysen

Danmarks Center for Vildlaks (DCV) undersøger i ugerne 41, 43 og 44 størrelsen af bestanden af gydelaks i Gudenåen. Undersøgelsen udføres for kommunerne ved nedre Gudenå: Favrskov, Randers og Viborg Kommuner.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvor stor den samlede opgang af laks er i Gudenåen. Hermed kan bl.a. effekten af udsætningsprogrammet for laks i Gudenåen synliggøres.

Bestandsestimatet består af den stående bestand af laks i åen i oktober, plus antallet af hjemtagne laks i sæsonen op til. Det er derfor vigtigt, at alle lystfiskere indrapporterer alle hjemtagne laks fra 2013 til enten sin forening, sit kortsalgssted, eller til DCV på st@vildlaks.dk, såfremt ingen af de to foregående er mulige.

For at bestandsestimatet bliver så præcist som muligt, opfordrer vi alle lystfiskere ved Gudenåen til at genudsætte laks fanget i perioden 7. - 31. oktober, hvor undersøgelsen foretages. Er man besluttet på at hjembringe fangede laks, skal man ikke tage hensyn til om laksene er mærkede eller ej. Men husk at indrapportere fangsten!

Læs hele meddelsen fra DCV her

Mærkning
Laksene der bliver fanget i uge 41 mærkes med en blå prik (panjet) ved bugfinnerne og et lille hul i halefinnen.

 

 

mærkning laks

 

17. september 2013


Sidst Redigeret 19-09 2013 af Per Frost Vedsted