BSF juniorer indsamlede 13.500kr til lakseprojektet

Juniorfiskere fra Bjerringbro Sportsfiskerforening samlede 13.500 kroner ind til lakseudsætningerne i Gudenåen. På Fjordens Dag den 22 maj ved Randers Fjord, havde de fået lov til at være pirater på både færgerne i Udbyhøj og i Mellerup. Klædt ud som pirater lykkedes det de ihærdige juniorfiskere, at indsamle det imponerende beløb i løbet af dagen. Der er god foreningslære i, at man som juniorfisker deltager i disse arrangementer og lærer at tage ansvar for et godt fremtidigt laksefiskeri i Gudenåen.

 

Junior færge inds

Der er således et stærkt og forpligtende samarbejde mellem foreningerne og kommunerne om at skabe det fantastiske laksefiskeri, vi har set i Gudenåen. Dette forår har budt på mange spændende fights med langt over 100 kæmpestore laks på land. I foreningerne samles der hvert år ca. 400.000 kr. ind via medlems kontingenterne fra lystfiskerne, via frivillige lodsejer bidrag og endelig fra juniorernes frivillige arbejde. Dette beløb modsvares af kommunerne, som bidrager med 600.000 kr. fordelt på Viborg, Favrskov og Randers Kommune. Resultatet bliver et aktiv for regionen, som der også bliver lagt mærke til udenbys og udenlands. Gå ind på Gudenaasammenslutningen.dk og se de flotte fangster. Og tak for den fornemme indsats drenge! Jeg håber meget, at det lykkedes for Jer, at få en af de stærke laks på krogen, når resultatet af Jeres arbejde returnerer til Gudenåen om få år!!

Venlig hilsen Thorbjørn Lager

2. juni 2016


Sidst Redigeret 02-06 2016 af Per Frost Vedsted