Lystfiskeriets dag 2017

Børn får gode oplevelser på Lystfiskeriets Dag Søndag d. 21. maj 2017 går jagten ind på gode lystfiskeroplevelser i naturen for alle børn – tag dit barn eller barnebarn med og vær en del af det nærvær og de autentiske oplevelser lystfiskeriet byder på.

Download

På søndag mellem 10.00 - 12.00 afholder vi lystfiskeriets dag omkring klubhuset Gudenåvej 22A  - Der kan hentes gratis fiskekort til hele vores vand samt hjælp til selve fiskeriet neden for klubhuset. Prøv om du kan overliste nogen af Gudenåens mange arter.

Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne invitere alle forældre, bedsteforældre og børn med på oplevelsestur ved fiskevandet. Oplev glæden ved børnenes fordybelse og de gode autentiske oplevelser med og i naturen som lystfiskeriet byder på.

På dagen er der mulighed for at fiske gratis på vores vand, ligesom der vil stå en erfaren lystfisker parat til at hjælpe dig med at komme i gang.

Arrangementet afholdes ved Klubhuset, Gudenåvej 22A , hvor det er muligt at fiske efter Aborre, skaller, rimter, havørreder og laks . Mød op mellem 10.00 og 12.00, få en spændende dag og fang mange gode oplevelser.

Gode oplevelser i fællesskab

Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem med andre. Så tag du bare dit barns bedste ven, søskende, bedstemor eller bedstefar med. Her kan alle være med.

Lystfiskeriets Dag afholdes i samarbejde med ABU Garcia og Fangstjournalen, der har sponsoreret præmier og grej på dagen. Desuden har DTU-Aqua sendt infomateriale om online APP'en Fangstjournalen.

Lystfiskeriets Dag er et landsdækkende initiativ fra Danmarks Sportsfiskerforbund og de lokale sports- og lystfiskerforeninger samt fiskesøer, hvor alle under kyndig vejledning kan prøve kræfter med lystfiskeriets mange muligheder. Det sker søndag den 21. maj på en lang række arran­gementer over hele landet.

Yderligere info:

Nicolai Parbst   mob.  2148 0050
Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Kasserer@bjerringbro-sportsfisker.dk
www.bjerringbro-sportsfisker.dk

 

16. maj 2017


Sidst Redigeret 16-05 2017 af Bjerringbro